Skansespillet

Tag hele familien med på Hals Skanse i juli & oplev Skansespillet i en ny fortolkning af Lewis Carroll’s klassiker “Alice i Eventyrland – Bag spejlet”. Forestillingen vil vække både glæde & begejstring.

Forestillingen kan nydes, uanset om man kender og elsker originalen, eller om man oplever historien for første gang. Det hele serveres af et sprudlende hold skuespillere og et toptunet professionelt orkester.

Alice er i gang med et spil skak, da hun pludselig hives ind gennem et spejl til en eventyrverden, hvor skakbrikkerne bliver levende. Her bliver hun terroriseret af Den Røde Dronning, beskyttet af Den Hvide Ridder og jaget af Jabberwock på sin spændende rejse gennem den glemte skov, hvor hun bl.a. møder Klumpe Dumpe, Tweedle Dum og Tweedle Dee, løven og enhjørningen. Tag med på hendes eventyr i en musical-forestilling for hele familien, spækket med iørefaldende musik, spektakulær koreografi og skøre karakterer. 

 

 

30 år med friluftsteater på Hals Skanse

Med forestillinger som Sound of Music, Showboat, Atlantis, Annie, Shrek og mange andre har Skansespillet i Hals siden 1988 hvert år tiltrukket tusindvis af publikummer, både turister og lokale fra hele Nordjylland. Arbejdet med den store sommerproduktion foregår på frivillig basis, dog med lønnede instruktører og musikere.

Praktisk information

Forestillingen opføres fra den 4. - 13. juli 2019 på Hals Skanse, hverdage kl. 19.00 og kl. 15 i weekenden.

Billetter kan købes online i forsalg via Skansespillets hjemmeside.

Billetpriser:

Voksne: Forsalg: 125,-
Børn (4-11 år): Forsalg: 75,-

Læs mere om Skansespillet Alice i Eventyrland i Hals ved Aalborg Kyst...

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg, InfoCenter Hals info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Skansen 1
9370 Hals

Telefon

+45 99 31 75 00

Fakta

  • Type

    • Byfest
    • Teater
    • For børn

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.30984818
Latitude : 56.9932296