Egense Sejlklubs Lystbådehavn

Egense Sejlklubs lystbådehavn er en naturperle ved indsejlingen til Limfjorden, som er kendt for sin hyggelige stemning, sine gode faciliteter og masser af aktiviteter for både store og små. Derfor er den også blevet kåret som årets lystbådhavn 2018 af Danske Tursejlere.

Med sin unikke placering i den skønne natur på østsiden af Limfjorden, lige ved siden af en fin offentlig badestrand, lægger stedet op til at nyde vandets mange muligheder. Her er alle velkomne, såvel tursejlere, turister og alle andre, som elsker den maritime atmosfære og vandets muligheder.

En havn med mange faciliteter

Lystsejlere fra nær og fjern har glæde af havnens alsidige faciliteter, så som gode toilet- og badefaciliteter, stort klubhus med hyggestue og stort køkken, grillpladser mm. Der er også udlån af cykler, købmand og grillbar samt restaurant i gåafstand fra havnen. Endvidere er havnen handicapvenlig med kørestier, borde og bænke samt toiletter.

For børn og barnlige sjæle

Egense sejlklub har stort fokus på børn. Der er en god legeplads, mulighed for at låne udstyr til at fiske efter krabber, se på vandets dyreliv eller låne en vandcykel. Der er også gratis udlån af redningsveste. Hen over sommeren er der løbende forskellige arrangementer for børn og voksne bl.a. deltagelse i Vild Med Vand, som finder sted hvert år i forsommeren.   

Kom og nyd vandets muligheder

Egense sejlklub har fokus på vandets muligheder. Her er der kano og kajakbro, slæbested og stranden har fine forhold til Kite- og Windsurfere og Subboard entusiaster. Hvis man mest har lyst til at slappe af, er der  bord og bænke, hvor man kan nyde udsigten til store og små skibe på vej ud og ind af Limfjorden, måske efter en kølig dukkert eller en gåtur langs diget ud mod fjord og Kattegat.

Du kan også sejle en tur med færgen og besøge havnebyen Hals...

Del denne side

Opdateret af:

VisitAalborg, InfoCenter Hals info@visitaalborg.com
 

Kontakt

Adresse

Kystvej 1
9280 Storvorde

Telefon

+45 98 31 00 57

Fakta

  • Faciliteter

    • Legeplads
    • Grillplads
    • Indkøb
    • Slæbested

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.305001
Latitude : 56.98273