Hals - den hyggelige havneby

Omringet af fantastiske strande og store skove finder du Hals – den hyggelige fiskerby ved Limfjordens østlige munding.

Hals - hovedstaden på Aalborg Kyst

Byen emmer af charme og er det perfekte miks mellem gammelt og nyt med små, hyggelige gader, der alle ligger tæt på byens navle – Hals Havn.

Om sommeren stråler Hals’ smukke havnemiljø af liv med livemusik og udendørs servering på de hyggelige restauranters terrasser. Her kan du nyde den fantastiske udsigt over Limfjordens østlige munding, enten fra havnen eller fra dækket på den hyggelige færge, der sejler dig tværs over Limfjordens stille vande til Egense. Er du klar på en tur på stranden, så findes der få kilometer væk langs kysten nogle af Nordeuropas fineste og mest børnevenlige strande, der ligger et stenkast fra de store nåleskove. Læs mere om strandene omkring Hals - Bisnap Strand og Egense Strand.

Hyggelige smågader i Hals

Gågaden i Hals består af mange hyggelige nichebutikker og tilbyder gæster en god oplevelse og gode muligheder for shopping. Et stykke væk herfra, findes de små, kringlede gader med de karakteristiske lave, gule huse med røde tage, der virkelig sætter rammen for en hyggelig gåtur. Ved torvet finder du byens varetegn – Hvalkæberne. Hvalkæberne blev skænket byen i 1868 af kaptajn Klitgaard og blev erstattet i 1955 af en dansk konsul i Norge, da en ølbil påkørte kæberne.

Miks af gammelt og nyt

Få hundrede meter fra Skansen, befæstningen fra renæssancetiden med den kæmpe voldgrav, der har beskyttet Danmark gennem tiderne, kan du nyde et spil golf helt ned til vandet hos Hals Golfklub, hvor bolden med et forkert slag kan ske at ende i havet.

Del denne side

Hals Torvemarked

Hals Torvemarked

Et af Danmarks mest stemningsfulde og mest besøgte markeder med mere end 100 stande.

Læs mere om Hals Torvemarked her...

Hals-Egense Færgen

Hals-Egense færgen

Hvorfor tage motorvejen og sidde i suppedasen - når man i stedet kan tage med Hals-Egense Færgen og nyde sejladsen.

Se mere om færgen her...

Skansen

Hals Skanse

Den første Hals Skanse blev opført i midten af 1620'erne til sikring af såvel Aalborg som Limfjordslandet i det hele taget. under kejserkrigen i 1625-29 lå her et fæstningsanlæg.

Læs mere om Hals Skanse her...

Raalingen i Hou

Restauranter og caféer på Aalborg Kyst

Oplev spændende restauranter og caféer på Aalborg Kyst, hvor en kulinarisk oplevelse aldrig er langt væk...