Stranden året rundt

Aalborg Kyst er fantastisk, når solen titter frem på himmelen, men oplevelserne bliver ikke ringere på de tider af året, hvor solens stråler er svagere end i sommerperioden. 

Vi har samlet en god række af forslag til gode oplevelser på stranden året rundt, hvis du skal tilbringe en dag, en weekend eller en uge på Aalborg Kyst.

Kysten er rig på gode oplevelser

Det er ikke altid om sommeren, at stranden og havet er bedst! Skal du ud og windsurfe eller kitesurfe, så vil du gerne have noget vind, der kan generere noget fart i surfboardet, så her vil det oftest være bedst om foråret og efteråret, da vinden har mere magt her. 

En tur i havkajakken, hvor du padler langs kysten, er smuk, men det kan også være ret hårdt. Derfor kan sådan en tur ofte føles mere behagelig, når temperaturen ikke bliver for høj. Er du til ro, maleriske naturoplevelser og kan du lide at være et med naturen, så er en tur i en havkajak særdeles anbefalelsesværdig. 

Tag familien eller vennerne med til stranden, hvor I kan gå lange ture, flyve med drage eller muntre jer på surfbrættet i de milde bølger.

Hund på stranden

Hunde på stranden

Strandene på Aalborg Kyst er en dejlig legeplads for både to- og firbenede.

Spisekammer, frirum og sund fornuft

Naturen er et sted, hvor mange søger hen for at lade tankerne få frit løb, og hvor kroppen finder ny energi. Andre bruger naturen til at samle føde ved at nedlægge vildt, fange fisk, samle svampe og plukke urter. Når vi befinder os i naturen, så skal vi huske at behandle den godt. Vi skal fange fisk med omhu, samle svampe med forsigtighed og kun nedlægge de dyr vi har i sinde at spise. 

Undervandsjagt er en sportsgren, der netop går ud på at udvælge præcis den fisk, som man har udtænkt en plads på det hjemlige spisebord. Undervandsjagt giver nogle helt fantastiske oplevelser, hvor jægeren får en oplevelse af at befinde sig på dyrenes hjemmebane. 

Undervandsjagt Aalborg Kyst

Prøv kræfter med undervandsjagt

Limfjordens kyst er spækket med fiskepladser af højeste kvalitet - både over og under vandet! 

Fang krabber på stranden

Tag på krabbejagt på stranden

At fange krabber er en sjovt for både børn og voksne.

Kryddersnaps

Urter på stranden

Langs stranden mellem Hals og Hou kan du finde urter som giver et ekstra pift i køkkenet.

Find rav - Nordens guld

Rav - Nordens guld

Hold godt øje i vandkanten når I går ture på strandene ved Aalborg Kyst. Her kan I nemlig være heldige at finde rav.