Geocaching på Aalborg Kyst

Tag på skattejagt med geocaching på Aalborg Kyst.

Geocaching er en slags moderne skattejagt, hvor man ved hjælp af en GPS skal finde frem til skjulte skatte – de såkaldte caches. En cache består ofte af en lille plastikkasse indeholdende logbog samt forskellige bytteting.

Cachene er ofte placeret i naturskønne områder eller på steder af historisk eller kulturel betydning, hvilket gør geocaching til en anderledes og spændende måde at tage på sightseeing på. Som turist vil du med geocaching se steder, som du under normale omstændigheder aldrig ville have opdaget og som ikke nødvendigvis findes i guidebøgerne.

På Aalborg Kyst findes en del caches, som bare venter på at blive fundet. Her findes et lille udvalg. 

Natur-caches

Guldharalds Høj GCQJT2
Cache med historisk betydning på et smukt sted.

By-caches i Hals

The Jewel GC17CW9
Nyd udsigten og solens farver. Det rygtes, at denne cache er svær at finde.

Hals Skanse GC2EWTP
En af de svære cache i lettere udfordrende terræn, men med en fantastisk tur på Hals Skanse.

Udfordrende caches på Aalborg Kyst

Sleepless Nights Angels Kiss GC18Z4G
Udfordrende og underholdende nat cache, som kun kan findes i mørke og med en god lygte.

Udsigt til Salt og Peber GC1VQ4C
Interessant cache med en fantastisk udsigt i Egense. For at finde frem til cachen skal der dog løses en opgave.

Skallerevet #2 GCPQWV
En dejlig tur, som hurtigt kan give våde tæer. Det er en god ide at tjekke tidevandet.

Del denne side

Nyttige links

Bliv klogere på Geocaching og de forskellige typer af caches på følgende sider

geocaching.dk

geocaching.com

naturstyrelsen

geowiki

God opførsel i naturen

De fleste caches befinder sig i den smukke og bevaringsværdige natur. Efter princippet Leave No Trace skal du opføre dig korrekt og efterlade naturen i samme stand, som da du kom. Det betyder bl.a. du ikke at brække grene af, ødelægge skrænter, smide affald og tænde bål. 

Geocaching i Aalborg

Der er rigtig mange caches i Aalborg og omegn. Tag på opdagelse og find steder, som du ikke viste fandtes. 

Geocaching i Aalborg

Geocaching i Aalborg Fjordland

Tag på opdagelse i Aalborg Fjordland med geocaching. Opleve bl.a. en tur rundt i Skalskoven med Nibe Festival caches.

Geocaching i Aalborg Fjordland

23 ting du skal prøve på Aalborg Kyst

23 ting du skal prøve på Aalborg Kyst

Aalborg Kyst er et eldorado for børn og barnlige sjæle. Der er mindst 23 ting du skal prøve, før du tager hjem fra din ferie.